Medie: Corona-udbrud i Tottenham
Ifølge et engelsk medie skulle flere af Tottenhams spillere og ansatte i staben være testet positive for corona inden torsdagens Europa Conference League-opgør.
Tottenham har fået en godkendt start under Antonio Contes ledelse, siden den italienske manager overtog managersædet i klubben tilbage i november måned.
En lille nedtur har dog angiveligt ramt Spurs og Conte, da det engelske medie football.london melder, at flere spillere og ansatte i staben er testet positiv for corona inden Europa Conference League-kampen imod Stade Rennes torsdag.
Læs også: Stor nyhed fra Liverpool: Fan-bestyrelse bliver en realitet
Hvis dette skulle være tilfældet, vil det også få betydning for Tottenhams kommende Premier League-opgør mod Brighton & Hove Albion søndag den 12. december.
Ifølge det engelske medie så venter klubben med at give en officiel melding til at alle, der er testet positiv for corona, har fået foretaget en yderligere test.
Tottenhams Europa Conference League-kamp imod Stade Rennes torsdag den 9. december spilles klokken 21 hjemme på Tottenham Stadium.