Premier League

Guardiola om City-stjerne: Han skal ikke bevise noget

Kevin De Bruyne har været langt fra sin sædvanlige topform i denne sæson på grund af blandt andet skader og sygdom. Men ifølge hans manager, Pep Guardiola, er der ingen grund til bekymring.

Pep Guardiola er kendt for at være en livlig træner på sidelinjen under kampene. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix.

Manchester City har til tider i denne sæson vist storspil på trods af, at de i lange perioder har måtte undvære deres belgiske dirigent på midtbanen, Kevin De Bruyne. Belgieren har døjet med skader i starten af sæsonen, og er senest kommet tilbage efter have siddet ude med corona.

Selvom der derfor har været langt i mellem De Bruynes genialiteter på Manchester Citys-midtbane, så mener deres manager, Pep Guardiola, at der ingen grund er til bekymring for belgierens tilbagevenden på banen.

– Kevin skal nu tilbage og kæmpe for sin plads ligesom alle andre, men han skal ikke bevise noget. Han skal bare være sig selv og vise over for sig selv, at han er tilbage ved at gøre de ting, som han plejer. Ligesom han har gjort det de sidste fem-seks år hver tredje dag, når der har været kamp, siger Pep Guardiola ifølge The Guardian.

Læs også: Guardiola: Vi vil ikke hente Barca-emne

Derudover fortæller den spanske manager, at De Bruyne bliver en del af startelleveren, når Manchester City møder RB Leipzig tirsdag i Champion League.

– Kevin havde corona, og da han kom tilbage gik alt fint med hans fysiske tilstand, indtil han fik et tilbageslag. Det er helt normalt, fordi folk som får corona, føler sig tappet for energi. Så nu er det et skridt ad gangen, hvor han startede med at spille 30 minutter imod Watford. På tirsdag vil han starte inde, og så må vi se, hvor mange minutter han kan holde til, siger Pep Guardiola.

Læs også: Liverpool-stjerne om fremtiden: Der skal findes en løsning

Sidste kamp Kevin De Bruyne startede inde for Manchester City var den 6. november, da det engelske mandskab på udebane spillede imod byrivalerne fra Manchester United.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P