Bundesligaen

Dortmund varme på schweizisk landsholdsspiller

Ifølge et tysk medie skulle Borussia Dortmund have set sig varme på at hente ligakonkurrenterne Borussia Mönchengladbachs schweiziske spiller, Denis Zakaria.

Borussia Dortmund led et nederlag i deres seneste kamp i Bundesligaen, da de på hjemmebane tabte med 2-3 til Bayern München. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Borussia Mönchengladbachs schweiziske landsholdsspiller, Denis Zakaria, har kontraktudløb med den tyske bundesligaklub denne sommer. Det betyder, at hvis Gladbach vil nå et tjene en skilling på deres midtbanespiller, så er de tvunget til et salg i det kommende transfervindue til januar 2022.

Det har angiveligt fået Gladbachs ligakonkurrenter Borussia Dortmund til at rette blikket imod Zakaria. Det skriver tyske Sky Sports. Selvom Dortmund ville kunne hente schweizeren helt gratis næste sommer, så skulle de allerede være klar til at hente ham i det kommende transfervindue.

Hvad prisen ville lyde på for Zakaria, nævner Sky Sports ikke, men Dortmund skulle ifølge det tyske medies kilder ikke være alene om interessen, da Zakarias repræsentanter er i dialog med flere Premier League-klubber.

Det tyske medie oplyser endvidere, at Dortmund allerede skulle være i kontakt med schweizeren om en mulig kontrakt, hvor flere punkter i en mulig kontrakt angiveligt er på plads.

Derudover udtalte sportsdirektør i Dortmund, Max Eberl, forleden, at man holder øje med situationen.

– Hvis han (Zakaria, red.) eller en anden spiller giver os signaler om, at de ønsker at forlade deres klub, så ville vi være dumme, hvis vi ikke kiggede på situationen, siger Max Eberl ifølge Sky Sports.

Borussia Dortmund spiller tirsdag aften deres sidste kamp i Champions League-gruppespillet, hvor de møder tyrkiske Besiktas hjemme på Signal Iduna Park klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P