Benzema udeladt af Real Madrid-trup
Det er et direkte opgør om førstepladsen i Champions Leagues gruppe D, der er på spil, når Real Madrid tirsdag tager imod de italienske mestre fra Inter. Til kampen må Real Madrid undvære brandvarme Karim Benzema.
Karim Benzema har scoret fem af Real Madrids 12 mål i denne sæsons Champions League, men tirsdag må de undvære den franske skarpskytte.
Real Madrid har allerede sikret sig videre kvalifikation til knock-out fasen af Champions League, men når italienske Inter tirsdag gæster Bernabeu, bliver det en direkte duel om førstepladsen i Gruppe D.
Mens Real Madrid altså må undvære sin absolutte topscorer, er holdets øvrige Champions League-målscorerer alle i truppen. Det drejer sig om de to brasilianere, Vinicius Junior og Rodrygo, som begge har noteret sig for to scoringer, mens David Alaba og Toni Kroos har stået for ét mål hver.
Karim Benzema udgik allerede efter 17 minutter af lørdagens kamp mod Real Sociedad med det, der lignede en skade i baglåret på venstre ben. Den skade er den franske stjerner åbenbart ikke kommet sig over.
Real Madrids trup til kampen mod Inter:
Thibaut Courtois
Andriy Lunin
Toni Fuidias
Dani Carvajal
Éder Militao
David Alaba
Jesús Vallejo
Nacho Fernández
Marcelo
Ferland Mendy
Toni Kroos
Luka Modric
Casemiro
Fede Valverde
Lucas Vazquez
Isco
Eduardo Camavingo
Eden Hazard
Marco Asensio
Luka Jovic
Vinicius Junior
Rodrygo
Mariano