Dansk Fodbold

Kadrii kom på tavlen: Jeg bliver ved!

Det var ikke til at se på spillet i Randers søndag aften, at det er udeholdet fra OB, der umiddelbart ser ud til at få svært med at komme i Superligaens top-6. I pokalkvartfinalen i det kronjyske dominerede gæsterne hjemmeholdet igennem store det af kampen, og så kom Bashkim Kadrii for blot tredje gang i sæsonen på tavlen for fynboerne.

Scoringen mod Randers FC søndag aften var blot tredje sæsonscoring i 21 kampe for Bashkim Kadrii. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et markant svingende efterår kan for OB’s side se ud til at ende på en top.

Søndag kom de som undertippede til første opgør i kvartfinalen i Sydbank Pokalen mod Randers, men fynboerne sad tungt på især første halvleg, hvor de på mål og oplæg af Bashkim Kadrii scorede begge mål i 0-2-sejren. Efterfølgende var Kadrii da også fint tilfreds med sin egen præstation.

– Det var en god præstation, og det er ikke kun fordi, jeg scorer. Jeg spillede også godt i sidste uge, selvom jeg ikke fik scoret, men jeg bliver ved, og i dag lykkedes det. Jeg har altid haft tro på egne evner, jeg har følt, at der har været en masse andre ting, men det lægger vi til side, og så klør vi på, forklarede Kadrii efter kampen.

Kadrii har ikke scoret for OB siden pokalkampen mod FC Roskilde den 1. september, og selv lægger den 30-årige offensivspiller da heller ikke skjul på, at scoringen var en forløsning.

– Selvfølgelig, det er jo længe siden, og det har gået mig på, men det var dejligt at få scoret, så det var selvfølgelig en lille lettelse, lød det fra Kadrii, der også var rigtig godt tilfreds med holdkammeraternes præstation søndag aften.

– Vi spiller sindssygt godt især i første halvleg. Vi spiller klogt; vi varierer mellem at spille dybt og i mellemrum, og vi lykkes med mange ting. Vi spiller sindssygt godt især offensivt, og så står vi godt nede bagi. At vinde 0-2 i Randers er godt, lyder vurderingen fra den venstrebenede OB’er.

OB skal forsøge at gøre pokalavancementet færdigt, når de på søndag tager imod Randers hjemme på Odense Stadion.

Husk at vi har lanceret vores nye app, som du kan downloade til både android og iOS:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P