Dansk Fodbold

Harder og Chelsea vinder FA Cup

Søndag eftermiddag vandt Chelseas kvindehold den engelske FA Cup, hvor danske Pernille Harder blev skiftet ind i opgøret.

Pernille Harder spillede de sidste 20 minutter for Chelsea i FA Cup-finalen. Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelseas kvindehold skulle søndag eftermiddag møde Arsenal i et sandt London-derby i den engelske FA Cup-finale på Wembley Stadium i London.

Det var dog et opgør uden nogle danskere med fra start, da Pernille Harder startede på bænken for Chelsea efter en skadesperiode, mens Simone Boye heller ikke i startelleveren for Arsenal.

Der var desværre for Arsenal aldrig spænding i opgøret, da Francesca Kirby allerede gjorde det til 0-1 efter tre minutter. Chelsea var dog langt fra færdige med at score mål, da australske Samantha Kerr scorede til 0-2 ti minutter inde i anden halvleg.

Pernille Harder kom ind i det 74. minut, hvor hun erstattede kampens første målscorer, Francesca Kerr, og allerede to minutter efter scorede Chelsea igen, da Kerr kom på tavlen for anden gang i kampen.

I det 86. minut var det Simone Boyes tur til at komme på banen for Arsenal, men det hjalp lige lidt på det.

Chelsea kunne dermed trække sig sejrrigt ud af kampen og løfte FA Cup-pokalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P