Premier League

Gerrard med hyldest til Rodgers: Han har lært mig mest

Steven Gerrard og Aston Villa skal søndag møde Leicester City og Brendan Rodgers. En manager Gerrard selv har spillet under, og som han også har konkurreret med i den skotske Premier League.

Brendan Rodgers har en stor stjerne hos Steven Gerrard, der allerede har kopieret flere ting til sin egen managerkarriere. Foto: Ritzau Scanpix/ REUTERS/ Tony Obrien

Der er enorm respekt mellem de to managers søndag aften på Villa Park, når Aston Villa tager imod Leicester City.

Det kan fremstår tydeligt, hvis man læser uddrag af Jamie Carraghers interview med Steven Gerrard på Sky Sports.

De to tidligere Liverpool-holdkammerater taler om Gerrards beslutning om at blive manager, og i løbet af interviewet roser Steven Gerrard sin tidligere manager og nuværende manager-kollega, Brendan Rodgers, der nu har ansvaret for Leicester City.

– Jeg tror på, at hvis jeg havde arbejdet med Brendan tidligere, ville vi helt sikkert have haft mere succes sammen. Jeg synes, han er en toptræner, og han er meget smart på den måde, han arbejder på. Han er virkelig god en-til-en, hvordan han styrer omklædningsrum og hvordan han arbejder med enkeltpersoner, siger Steven Gerrard i interviewet.

Den nuværende Aston Villa-manager har da også snuppet lidt inspiration med fra de tidligere år.

– Hvis jeg ikke snuppede ting fra Brendan, ville jeg være meget dum og naiv, for han kommer til at klare sig i toppen i meget lang tid. Jeg har lært tonsvis af ting af Brendan, og jeg må indrømme, at jeg også har stjålet et par ting fra ham.

Gerrard spillede under Brendan Rodgers i Liverpool mellem 2012 og 2015.

Du kan se opgøret mellem Aston Villa og Leicester City søndag klokken 17.30 på Xee eller på Viaplay.

Husk – at du kan altid orientere dig i campo.dk’s TV Guide. Her giver vi dig overblik over alle kampe på dagen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P