Serie A

Den gamle dame vågnede op til dåd, da Juventus stordominerede Genoa

Juventus har været svingende i dette års Serie A-sæson, men i aftenens kamp mod bundproppen fra Genoa, spillede det mere harmonisk for de zebrastribede, som leverede en sikker og velkomponeret indsats.

Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Juventus fik en kanon start på kampen, da Juan Cuadrado scorede et både heldigt og forrygende flot mål direkte på hjørnespark.

Ved pauseteen havde Genoa ikke haft noget, der kunne minde om en chance, mens ‘Le Zebre’ havde skabt flere gedigne muligheder, som ikke blev konverteret.

Chancehavet fortsatte videre i kampens anden halvdel, hvor veteran-målmanden fra Genoa, Salvatore Sirigu, hev den ene store redning frem efter den anden, men ind ville den ikke…

… Før Paolo Dybala scorede en signaturkasse med sit velskabte venstreben og lukkede kampen definitivt til 2-0.

Man of The Match: Salvatore Sirigu
_____________________________________________


Juventus har spillet flere kampe, som det rene nat og dag i den italienske Serie A i indeværende sæson. Hertil aften var det én af de bedre indsatser, da de slog Genoa, kravlede forbi Roma i tabellen og spillede sig i top seks.

Det startede godt for de stribede, da Cuadrado tog fusen på hele Genoa-holdet på et hjørnespark, og sendte Juventus på sejrskurs efter ni minutter. Sparket var udført med den helt rette skru og afmålte hastighed, da den sejlede ind i det lange hjørne bag en overrasket Salvatore Sirigu.

Hjemmeholdet fortsatte ufortrødent. Det gav flere farlige situationer. Sirigu agerede sprællemand, da Matthijs de Ligt brændte en eksorbitant stor dobbeltchance, men i begge ombæringer fik den rutinerede italiener afværget.

Senere i halvlegen var det Alvaro Moratas tur til at være uskarp inde i feltet, da han formøblede en målchance ved at sparke lige på keeperen.

Ved pausen var 1-0 føringen meget lidt retvisende, hvis man jævnfører det utal af kæmpechancer, som Juventus tilspillede sig. Læg dertil, at Genoa ikke havde én eneste afslutning.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Chancehavet fortsatte videre i kampens anden halvdel, hvor veteran-målmanden fra Genoa, Salvatore Sirigu, hev den ene store redning frem efter den anden, mens Juventus-spillerne i flere ombæringer fortsat var uskarpe.

Da kampen var 70 minutter gammel, havde Genoa stadigvæk ikke tilspillet sig en reel målchance, hvorfor Wojciech Szczesny efterhånden kunne hente en klapstol, hente en pladeafspiller og sætte en god vinylplade med Eros Ramazzotti på.

I kampens sidste fase kom det fortjente 2-0 mål så, da Paolo Dybala scorede en signaturkasse med sit velskabte venstreben. Det skabte jubel og forløsningsbrøl på lægterne i Torino, som kunne fejre, at Juventus atter er at finde blandt de seks bedste i rækken efter aftenens sikre sejr.

Kampen blev fløjtet af syv minutter efter, og Juventus kunne derfor sætte de velfortjente tre point på tavlen.

Læs også: Thrándarson efter pokalsejr: Vi var gode til at straffe Randers’ fejl

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P