
Se billederne: Kjær støttes af holdkammeraterne
AC Milan-spillerne har til dagens kamp i Serie A valgt at vise støtte til holdkammeraten Simon Kjær. Truppen varmede op til kick off iført t-shirts med danskerens navn påtrykt.

Simon Kjær blev alvorlig skadet efter blot et par minutter i seneste Serie A-kamp mod Genoa og ventes ude resten af sæsonen. Det fik i dag AC Milan-spillerne til at vise deres støtte til danskeren, da de varmede op til Serie A-kampen mod Salernitana iført t-shirts med ordene: ‘Forza Simon’, hvilket oversat betyder ‘Kom så Simon’. Du kan se en række af Milan-stjernerne herunder.

Zlatan Ibrahimovic var trukket i trøjen for at vise sin støtte til sin danske holdkammerat. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Her ses AC Milans franske målmand Mike Maignan også i trøjen. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
AC Milan har selv på Twitter lagt opslaget herunder op for at vise støtten til Simon Kjær med ordene: ‘Vi er alle sammen med dig’.