1 min læsningPSG smed point i Ligue 1

Det stjernespækkede PSG-mandskab fik kun et enkelt point med fra kampen ude mod Lens lørdag aften.

1 min læsning
Meessi og resten af PSG kom pludseligt på arbejde, da de med en halv time tilbage af udekampen mod Lens var nede 1-0. Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix

PSG smed point for blot fjerde gang i Ligue 1 i denne sæson, da de lørdag aften gæstede rækkens femteplads Lens.

PSG havde inden kampen et forspring på 12 point ned til de nærmeste forfølgere fra Marseille, og det forspring blev altså kun udbygget med et enkelt point.

PSG stillede op uden Kylian Mbappe, der dog blev skiftet ind senere i kampen. Messi var med fra start.

Messi og de øvrige PSG-spillere sad på det meste af spillet kampen igennem, men Lens havde let ved at komme til chancer.

Der skulle dog en times spil til, før der blev scoret et mål i kampen. Det skete, da Lens’ Seko Fofana sendte en kanonkugle afsted fra distancen, hvilket efterlod en hovedrystende Keylor Navas i PSG-målet. 1-0 til det undertippede hjemmehold.

Det fik PSG til at reagere, og efter 70 minutters spil foretog PSG-træner Mauricio Pochettino en tredobbelt-udskiftning, hvor blandt andet Kylian Mbappe kom på banen.

Herefter pressede PSG på for udligningen, og forløsningen kom to minutter inde i dommerens overtid.

Mbappe løftede bolden ind i boksen, hvor Wijnaldum kunne heade bolden i mål til kampens resultat 1-1.

PSG spiller næste gang mod Club Brügge i Champions League tirsdag den 7. december.

Læs også: PSG melder skidt ud om Neymar-skade

Timeline

Notifications

Notifikationer