
Medie: Brøndby vil af med disse spillere
Brøndby IF's trup skal trimmes, og klubben går nu efter at skaffe sig af med to marginalspillere.

Truppen er for stor i Brøndby IF, og derfor forsøger de danske mestre nu at finde nye klubber til de to angribere – serbiske Andrija Pavlovic og svenske Oskar Fallenius, erfarer BT. De to spillere har scoret 0 mål tilsammen i denne superligasæson.
28-årige Andrija Pavlovic med en fortid i F.C. København har spillet 16 kampe i Superligaen denne sæson, men det er som nævnt ikke blevet til mål i den gule trøje i landets bedste række.
For 20 årige Oskar Fallenius er det som nævnt heller ikke blevet til mål, og svenskeren har kun fået spilletid i fem superligakampe denne sæson, hvoraf det kun er blevet til 27 minutters spilletid fordelt på de fem kampe.
Ifølge BT er de to angribere ikke de eneste Brøndby-spillere, der er på vej væk fra klubben. Både Jens Martin Gammelby og norske Tobias Børkeeiet skulle også være tæt på exit.