Medie: Newcastle vil opruste massivt med britiske spillere
Newcastle har en række spillere på listen, som man vil jagte i vinterens transfervindue.
Newcastle United kom i starten af oktober for alvor til penge, da klubben blev opkøbt af et saudiarabisk konsortium. Det har dog ikke haft betydning for klubbens resultater, hvor man er absolut bundprop med nul sejre i 14 forsøg.
Disse to kombinationer får nu klubben til at ville satse i transfervinduet, hvor man angiveligt jagter flere spillere. Det melder Daily Telegraph i hvert fald.
Her skriver mediet, at Newcastle vil hente de tre Premier League-spillere Jesse Lingard, Harry Winks, Ross Barkley fra henholdsvis Manchester United, Tottenham og Chelsea samt Atlético Madrids engelske højreback Kieran Trippier.
Læs også: Eddie Howe: Vi er desperate for den første sejr
Newcastle skal lørdag forsøge at få klubbens første sejr i Premier League, når Burnley besøget St James’ Park.