Premier League

Klopp utilfreds: Sindssyg måned

Liverpool-manager Jürgen Klopp ytrer sig endnu engang negativt om programmet for Premier League-klubberne omkring jul og nytår.

Jürgen Klopp har svært ved at forstå, hvorfor der skal afvikles så mange kampe på så kort tid. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke nyt for Jürgen Klopp, men Liverpool-manageren er stadig langt fra tilfreds med programmet omkring jul og nytår for de engelske klubber.

Det er som bekendt en periode, hvor klubberne spiller flere kampe på få dage, og det har konsekvenser for spillernes helbred. Det siger Klopp på et pressemøde forud for opgøret mod Wolves lørdag.

– December er altid en sindssyg måned. Alt er fint, indtil det bliver jul. Det er helt forkert at spille den 26. og 28. december. Vi accepterer det, og vi spiller, for det er en tradition. Januar er ikke bedre, og jo mere succesfuld vi er i cupturneringerne, desto mere kommer det til at ligne december. Så vi har to svære måneder foran os.

– Spillernes helbred er selvfølgelig det vigtigste, men vi har vænnet os til et hårdt program. Jeg tror ikke, der er behov for at lave så mange ændringer i begyndelsen af december. Måske i midten eller slutningen af måneden.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Klopp fortæller videre, at man i Liverpool har konstante samtaler med den fysiske stab samt lægestaben for at sikre sig, at spillerne er friske nok til at spille og starte inde.

Læs også: Rangnicks første pressemøde: Ikke tid til at snakke nye spillere

Liverpool møder Wolves, AC Milan, Aston Villa, Newcastle, Tottenham, Leicester, Leeds og Leicester igen i løbet af december.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P