Premier League

Ebbe Sand: Rangnick kommer ikke til at gå på kompromis

Den tidligere landsholdsangriber Ebbe Sand tror ikke, at den nye Manchester United-manager kommer til at gå på kompromis med sin velkendte spillestil.

Ralf Rangnick får debut som United-manager søndag mod Crystal Palace. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Ebbe Sand har tidligere spillet under den nye Manchester United-manager Ralf Rangnick i sin tid i tyske Schalke 04. I et interview med TV 3 Sport fortæller han nu om, hvad man kan forvente sig af den nye manager i Manchester United.

– Rangnicks spillestil er en meget direkte og aggressiv stil, hvor man spiller i længderetning, man spiller direkte og man vinder bolden højt. Målene bliver typisk scoret indenfor de første otte sekunder efter bolderobring, og selvom han selvfølgelig kigger på de spillere han har til rådighed, så kommer han ikke til at gå på kompromis med den spillestil, siger Ebbe Sand til TV 3 Sport.

Ebbe Sand bliver også spurgt ind til Ronaldo, der har været et omdiskuteret emne blandt fodboldeksperter så vel som fans siden offentliggørelsen af Ralf Rangnick.

– Han er jo ikke den der aggressive genpres-spiller, men man skal selvfølgelig finde en rolle, hvor han passer ind. Alle skal arbejde hårdt mod bolden i moderne fodbold, men har man en spiller med den kaliber og det scoringsgennemsnit som Ronaldo, så skal man finde plads til ham. Jeg er ikke blandt kritikerne af ham, jeg er derimod vildt imponeret over, at han forsat bliver ved med at score så mange mål på så højt et niveau.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ebbe Sand fortæller, at Ralf Rangnick kommer til at forvente hårdt arbejde og individuelle færdigheder af United-spillerne

– Og så handler det om, at de skal lytte og give ham muligheden for at implementere sin spillestil, siger han.

Læs også: Rangnicks første pressemøde: Ikke tid til at snakke nye spillere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P