Bundesligaen

Dortmund-chef om Haaland: Vi skal være forsigtige

Dortmund og Bayern München tørner lørdag ud i 'Der klassiker'. Her har værterne fra Dortmund Erling Haaland med, men Dortmunds træner Marco Rose mener, at man skal være forsigtig, da Haaland ikke kan klare 90 minutter.

Erling Haaland gjorde comeback efter sin skade den 27. november i kampen mod Wolfsburg. Her blev han skiftet ind i det 73. minut og scorede kampens sidste mål og sikrede Dortmund en 1-3 sejr. Foto: Cathrin Mueller/Reuters/Ritzau Scanpix

‘Der Klassiker’ bliver spillet lørdag, når Dortmund hjemme byder Bayern München op til dans.

Kampen er en direkte duel om førstepladsen i den tyske Bundesliga, og værterne kan glæde sig over at have Erling Haaland klar til kamp efter en længere skadespause.

Dortmund regner dog ikke med at den unge nordmand er i stand til at spille 90 minutter, fortæller cheftræner Marco Rose ifølge Bulinews.

– Erling kender sin situation og har haft en god træningsuge, men vi er nødt til at være forsigtige. Han vil helt sikkert ikke være klar til 90 minutter, så vi må se, hvor længe han kan holde til det, udtaler Marco Rose.

Også Manuel Akanji og Jude Bellingham er usikre forud for ‘Der Klassiker’, men Marco Rose håber på det bedste.

– Vi må se, hvem der er klar til vores afsluttende træning. Manu Akanji trænede let. Jude trænede dog igen i går, og vi er håbefulde.

Det tyske topbrag fløjtes i gang lørdag klokken 18.30.

Læs også: Erling Haaland markerer sin tilbagekomst i vigtig sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P