Watford-fan er i god behold efter hjertestop
Watford tabte onsdag aften 2-1 til Chelsea. Kampen blev afbrudt i tyve minutter da en fan fik et hjertetilfælde. På hjemmeholdets hjemmeside fortæller de nu, at manden er i god behold.
Kampen mellem Chelsea og Watford blev afbrudt i tyve minutter onsdag aften, da en tilskuer fik hjertestop. Nu melder Watford, at manden har det godt og er ved godt mod.
– Watford har holdt kontakten med Larry i dag. På trods af han stadig er på hospitalet, har han det rigtig godt. Han ville endda hellere diskutere klubbens egen sæson end sin egen tilstand, skriver klubben på sin hjemmeside.
Andreas Christensen var til kampen vendt tilbage til Chelseas startopstilling og var med til at sikre en 2-1 sejr.
Læs også: Chelsea slider sig til sejr mod Watford