Suværene Ajax vinder igen igen
Ajax er nummer et i Æresdivisionen. Torsdag aften besøgte Willem II førerholdet, og fik ørerne i maskinen.
Ajax med Mohamed Daramy og Victor Jensen har været forrygende i indeværende sæson. Holdet fra Amsterdam topper Æresdivisionen, og torsdag aften blev det Willem IIs tur, til at gæste topholdet.
Allerede efter 23 minutter var der ikke længere tvivl om kampens resultat. To mål fra Antony og et enkelt fra Lisandro Martinez havde bragt hjemmeholdet på 3-0.
Det var kampens stilling i en lille time, før Ajax både udbyggede til 4-0 og 5-0. Derefter blev det ikke til mere for Ajax, som havde Victor Jensen og Mohamed Daramy på bænken i hele kampen.