Serie A

Sand målkavalkade: Lazio delte i porten med Udinese

I mødet mellem Lazio og Udinese var der tre vigtige point på spil, som kunne bringe klubberne tættere på det forjættede land i form af tops seks. Kampen bød på hele otte mål og to røde kort.

Maurizio Sarri var igennem den omvendte rutsjebanetur. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix.

Udinese gæstede torsdag aften Lazio i Serie A. Begge klubber har ikke fået den bedste sæsonstart, hvilket placerer dem i midten af tabellen før aftenens opgør. Og jeg skal hilse at sige, at der var mål og udvisninger i stimevis.

Det var Udinese, der startede kampen bedst. Blot 17 minutter inde i kampen kunne udebaneholdet fra Udinese nemlig bringe sig foran, da Beto scorede til 1-0.

Efter godt og vel en halv times spil, var Beto på pletten igen. 2-0 til gæsterne og en mindre overraskelse var under opsejling.

Det gad Ciro Immobile ikke være vidne til, så allerede minuttet efter sendte han bolden i nettet til 1-2 og bragte fornyet spænding til opgøret.

Kort før pausefløjtet gjorde Nahuel Molina det til 3-1 til Udinese, og gav Lazio noget at drøfte i pausen.

I anden halvleg kom Lazio bedst ud, og det gav pote efter 51 minutter, da den tidligere Chelsea-spiller, Pedro, gjorde det til 2-3.

Blot fem minutter efter gjorde den serbiske landsholdsspiller, Sergej Milinkovic-Savic, det så til 3-3 i den målrige kamp, der bare fortsatte med at give.

Efter 57 minutter blev Lazio reduceret til 10 mand, da Patric modtog sit andet gule kort. Og den fordel ville Udinese åbenbart ikke spille med, hvorfor målscoren Molina tog billetten til et tidligt bad efter sit andet gule kort 10 minutter efter. 3-3 på måltavlen og 10 mod 10 på banen.

Efter 82 minutter tog Lazio så føringen for første gang, da Francesco Acerbi scorede et sjældent mål og gjorde det til 4-3.

Utroligt nok, var det ikke den sidste målscoring i kampen. Udinese scorede nemlig til 4-4 dybt inde i dommerens overtid. Målet stod indskiftede Tolgay Arslan for.

Lazio kravler med en sejr op på niendepladsen, mens Udinese forbliver på 14. pladsen med seks point ned til nedrykningsstregen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Læs også: Mohamed Salah har slået 17 år gammel Thierry Henry-rekord

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P