Premier League

Everton-ejer slår fast: Benítez får tid til at få klubben på ret køl

Everton-ejer, Farhad Moshiri, maner til besindighed med Rafa Benítez, som ifølge ham nok skal få klubben tilbage på sporet. Men det tager tid, og den tid får den spanske manager angiveligt af ejerkredsen.

Everton-ejeren, Farhad Moshiri, understreger, at Rafa Benítez får lang snor til at få styr på sine blåklædte tropper fra Everton. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Farhad Moshiri, der ejer størstedelen af Merseyside-klubben Everton, fortæller, at manageren Rafa Benítez nok skal få tid til at få styr på holdet, og vende den negative formkurve i den anden halvdel af Premier League-sæsonen.

Sådan lyder det blandt andet i et interview med Farhad Moshiri til det engelske medie The Guardian.

– Ja, fodbold handler om krise den ene dag og om succes den næste. Rafa (Benítez, red.) er en god manager og klubbens nuværende præstationer handler også om, at mange profiler er ude med skader, fortæller Moshiri og fortsætter:

– Inden for de kommende uger vil vi have et fuldt disponibelt mandskab til rådighed, og så er jeg sikker på, at det nok skal gå bedre. Rafa har brug for tid til at sætte sit præg i Everton, og vi vil styrke holdet løbende for at hjælpe ham. Managers har brug for tid, og jeg tror inderligt på, at vi kommer til at få en god anden halvdel af sæsonen, afslutter han.

Læs også: Mohamed Salah har slået 17 år gammel Thierry Henry-rekord

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P