Premier League

Chelsea-stjerne efter sejr: Ikke vores bedste kamp

Mason Mount var ikke tilfreds med Chelseas indsats onsdag aften i 1-2 sejren over Watford.

Mason Mount glæder sig over de tre point ude mod Watford onsdag, men han er langt fra tilfreds med spillet på banen. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea vandt onsdag aften 1-2 ude over Watford. Men selvom tre point er vigtigt, var spillet på banen ikke godt nok. Det fortæller det unge stjerneskud Mason Mount til Chelseas hjemmeside.

– Det var svært. Det kunne man sikkert også se som tilskuer, og det var også sådan det føltes på banen. Vi spillede ikke vores bedste, og det ved vi. Vi gav for mange sløsede bolde væk, og hver gang vi gjorde det, rejste hjemmeholdets fans sig og jublede. Det var også med til at gøre det svært, siger Mason Mount og fortsætter:

– Jeg synes ikke, at vi var i nærheden af at sidde på kampen som vi skal og som vi har gjort førhen. Vi var simpelthen ikke gode nok til at holde fast i bolden.

Selvom Mason Mount er klar over, at Chelsea langt fra leverede deres bedste præstation onsdag aften, hæfter han sig dog ved de tre point, de trods alt fik med fra opgøret.

– Det var nok en af vores dårligste kampe med Thomas Tuchel som manager, men vi fik tre point. Og når alt kommer til alt, så er tre point det vigtigste. Men vi bliver nødt til at finde tilbage til en bedre form inden næste kamp, siger han.

Chelsea spiller næste gang lørdag ude mod Premier Leagues fjerdeplads West Ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P