Dansk Fodbold

NordicBet-ligaen: 18-årig fjerdemålmand får debut for Esbjerg fB

Den blot 18-årige Jesper Sørensen, der normalt spiller for Esbjergs U19-hold, er blevet valgt til målmandsposten, når Esbjerg møder Hvidovre IF i aftenens NordicBet-opgør.

EfB fik et tiltrængt point i NordicBet-ligaen, da de slog Hobro
Foto: efb.dk

18-årige Jesper Sørensen får jobbet som debuterende målmand, når Esbjerg fB gæster topholdet fra Hvidovre IF i aftenens NordicBet-dyst.

I EfB startede Mads Kikkenborg ellers på målet i indeværende sæson, men han skiftede til Lyngby BK. Efterfølgende blev de næste målmænd i rækken Jeppe Højberg og Ramon ten Hove skadet, og senest mistede klubben så tredjemålmanden Corey Addai i kampen mod Nykøbing FC, da han så rødt og dermed har karantæne i aftenens kamp.

Det betyder, at den blot 18-årige Jesper Sørensen støder til klubben og får sin debut i målet i aftenens kamp. Det fremgår af EfB’s officielle startopstilling.

Den unge keeper blev hentet hjem fra U19-holdets træningslejr i Marbella tirsdag, fik sin første træning med førsteholdet i går og skal i aften stå mellem stængerne.

Læs også: Everton-ejer slår fast: Benítez får tid til at få klubben på ret køl

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P