International Fodbold

Remmer-kasse ikke nok for Westerlo

Christopher Remmer åbnede scoringen for Westerlo i pokalkampen mod Leuven, men det var ikke nok til at gå videre. Også Lasse Vigen og Zulte Waregem er ude af den belgiske pokalturnering.

Christopher Remmer scorede sit første sæsonmål, men det var ikke nok. Foto: KVC Westerlo

Både Westerlo og Leuven blev efter 17 minutter reduceret til ti mand i ottendedelsfinalen i den belgiske pokalturnering.

Kort efter den dobbelte udvisning bragte danske Christopher Remmer hjemmeholdet fra Westerlo foran i det, der blot er hans tredje kamp i denne sæson. Det første sæsonmål var dog ikke nok for holdet fra den næstbedste belgiske række.

Godt nok kom Westerlo også foran 2-1, men med en scoring ét minut før overtiden og tre minutter inde i overtiden blev det Jupiler League-holdet fra Leuven, der sikrede sig videre avancement.

Også Lasse Vigen og Zulte Waregem var i aktion i den belgiske pokalturnering, og også de var foran undervejs. Vigen blev skiftet ud efter 73 minutters spil ved stillingen 1-2, men hjemmeholdet Eupen udlignede kort før tid, og i den forlængede spilletid gjorde hjemmeholdet det også til 3-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P