Premier League

Ingen tvivl om udfaldet i ulige Merseyside-derby

Der var aldrig for alvor tvivl om udfaldet i det, der regnes som et af de største derbyer i engelsk fodbold. Liverpool var slet og ret en klasse eller to bedre end lokalrivalerne fra Everton, der med sløset forsvarsspil ikke gjorde det nemmere for sig selv.

Mohamed Salah scorede som vanligt for Liverpool onsdag aften. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Mohamed Salah blev kun syver, da Ballon d’Or tidligere på ugen skulle uddeles.

Det har den lille egyptiske troldmand næppe været helt tilfreds med, og onsdag aften lignede han en mand, der havde tænkt sig at lukke munden på sine kritikere.

På udebane mod lokalrivalerne fra Everton måtte fansene først se Joel Matip brænde en pæn chance, mens også Mohamed Salah af to omgange kunne have bragt de rødblusede i front. Nogen stor ærgrelse nåede de to Liverpool-spillere dog ikke at have, for allerede ni minutters spil bragte anfører Jordan Henderson gæsterne foran på et følt langskud fra kanten af feltet.

Dernæst overtog Salah showet for udeholdet, da han efter et Everton-angreb blev sendt alene igennem med Jordan Pickford, der ikke havde nogen chance for at redde egypterens elegante afslutning med det lynende venstreben.

Allerede efter 19 minutters spil blev det nok for en del af hjemmeholdets fans, der valgte at forlade Goodison Park, men var de blevet lidt længere, havde de faktisk fået en lidt overraskende reducering, da Demarai Gray fangede Alisson Becker på mellemhånd.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Dermed var der fortsat spænding, da de to hold kom ud fra pausen, men igen måtte de græmme sig over elendigt forsvarsspil hos hjemmeholdet, da Seamus Coleman efter en god time missede sin tæmning midt på banen, og så kunne hverken han eller Lucas Digne fange Mohamed Salah, der uden problemer gjorde det til 1-3.

Med ti minutter tilbage af kampen fik Diogo Jota størstedelen af de resterende tilskuere på Goodison park til at smutte, da han med en smart vending snød Everton-midtbanespilleren Allan og dernæst klaskede bolden ind ved nærmeste stolpe.

Hos Liverpool-fansene havde de selvsagt en fest, mens de blå sæder på Goodison Park blev mere og mere tydelige i takt med at hjemmeholdets fans forduftede ud i den kolde december-nat.

Flere scoringer blev det ikke til i kampen, og med den suværene sejr til Liverpool er der status quo i toppen af Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P