Premier League

Arsenal-spiller truet med baseballbat

Arsenals Gabriel blev tilbage i august måned i år overfaldet med et baseballbat af to gerningsmænd.

Gabriel fik afværget overfaldet i hjemmet, ligesom de tidligere Arsenal-spillere Sead Kolasinac og Mesut Özil i 2019. Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Gabriel blev overfaldet af to mænd i sin garage i sommer. Den ene af mændene bar et baseballbat, som han brugte til at true og slå ud efter Arsenal-spilleren med.

Videomateriale er onsdag dukket op i medierne, efter det netop er blevet frigivet af politiet.

På billederne kan man se, at Gabriel giver sit ur og sine bilnøgler til de to maskerede mænd. Efterfølgende hoppede den ene af de to gerningsmænd på Gabriel, som dog fik afværget angrebet og efterfølgende sendte de to maskerede mænd på flugt.

Arsenal-manager Mikel Arteta blev spurgt ind til episoden på et pressemøde forud for opgøret mod Manchester United, hvor han påpeger, at det er en svær ting at gå igennem, selvom man lykkedes med at afværge overfaldet.

– “Gabi” udviste stor karakter, og jeg kan kun rose ham. Han havde det godt efter omstændighederne, men var selvfølgelig chokeret. Klubben har givet ham al mulig støtte for at hjælpe ham videre, fortæller Arsenal-manager Mikel Arteta.

Den ene af de to indbrudstyve blev i forrige måned fængslet, hvor han skal bruge de næste fem år. Han blev dømt for røveri og besiddelse af et truende våben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P