
Tuchel bekræfter: Seks spillere kan misse derby
Chelsea møder onsdag aften Watford på udebane, hvor Thomas Tuchel kan risikere at mangle seks spillere.

Chelsea skal forsøge at komme tilbage på sejrskurs, hvis man vil bibeholde førstepladsen i Premier League, når man onsdag møder Watford ude i et London-derby.
Her må Thomas Tuchel dog muligvis se bort fra hele seks spillere. Det bekræftede den tyske manager tirsdag ved et pressemøde.
– Ben Chilwell, Mateo Kovacic og N’Golo Kanté er helt sikkert ude. Vi har flere spillere der er tvivlsomme, sagde Tuchel således og satte navn på tre yderligere spillere.
– Det er Reece James, Jorginho og Timo Werner. De trænede alle i dag, men det bliver en sidsteøjebliks beslutning.
Læs også: Chelsea, Lewandowski og Pedri vandt Ballon d’Or-priser
Chelsea måtte som bekendt nøjes med et point i det sidste opgør, hvilket betød, at både Manchester City og Liverpool halede ind på Chelsea, der dog stadig ligger nummer et.