Premier League

Thomas Frank inden Tottenham: De første 13 kampe har givet os tro på tingene

Forud for Brentfords kamp imod Tottenham torsdag, fortalte manager Thomas Frank på et pressemøde tirsdag, at man går ind til kampen med tro på egne evner.

Thomas Franks Brentford-mandskab vandt med 1-0 over Everton i deres seneste Premier League kamp. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix.

Brentford har fået en godkendt start på tilværelsen som Premier League-klub, hvor de efter en dårlige periode er tilbage på vinderkurs efter søndagens sejr over Everton.

Tirsdag holdte Brentfords manager, Thomas Frank, et pressemøde forud for torsdagens kamp imod Tottenham, hvor han sætter ord på troen på holdet.

– Vi har vist over de sidste par år, at når vi har mødt Premier League-klubber i pokalturneringerne, så har vi leveret noget præstationer, som har gjort det til en lige kamp.

– De første 13 kampe i denne sæson har givet os tro på tingene omkring, at vi vil have en chance. Man kan så diskutere, hvor stor den chance er imod hvilket som helst hold i Premier League.

– Vi tror på, at vi har en chance på torsdag. Vi vil helt sikkert tage dertil og forsøge at udvise mod og gøre det, som vi tror på. Det er sådan, vi kommer ind til alle kampe, siger Thomas Frank tirsdag på pressemødet ifølge Brentfords hjemmeside.

Læs også: Højbjerg: Det er vigtigt at leve for fodbolden

Efter de første 13 kampe i Premier League har Brentford seks point ned til nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P