
Newcastle-træner inden bundgyser: Vi må ikke undervurdere Norwich
Der venter et sandt bundopgør i Premier League tirsdag, når bundproppen Newcastle United tager imod deres nærmeste konkurrenter fra Norwich. Newcastle-træner, Eddie Howe, har forberedt sit mandskab på en yderst svær kamp.

Både Newcastle og Norwich har hårdt brug for point i kampen om overlevelse i Premier League. Foto: Scanpix/ritzau.
Både Newcastle United og Norwich har hårdt brug for tre point i tirsdagens bundopgør for at holde liv i drømmen om overlevelse i Premier League.
Newcastle-træner, Eddie Howe, forventer stor modstand fra Norwich.
-Vi ved, det bliver en utrolig svær kamp. Og vi må ikke undervurdere Norwich. Det er svært at vinde en kamp i Premier League-kamp ligegyldig, hvem man møder. Derfor skal vi spille op til vores topniveau, fortæller Howe til Newcastles hjemmeside.
Bundgyseren kan følges fra klokken 20:30 på TV 3 Max / Viaplay