
Brøndby melder ud: Ingen fans til Prag
Brøndby IF bekræfter nu, at den afgørende Europa League-kamp mod Sparta Prag bliver uden danske tilhængere.

Europa League-opgøret mellem Sparta Prag og Brøndby IF bliver uden danske udebanefans. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Maks 1.000 tilskuere. Det bliver realiteten, når Brøndby på torsdag i næste uge spiller Europa League mod Sparta Prag på udebane.
I Tjekkiet har myndighederne nemlig besluttet, at alle offentlige begivenheder må afholdes med maksimalt 1.000 tilskuere.
Derfor har de to klubber besluttet, at Brøndby ikke får del i disse billetter, der derfor bliver et opgør uden Brøndby-fans.
De danske mestre kan selv afgøre deres videre skæbne i europæisk sammenhæng, da en Brøndby-sejr vil udløse Conference League-fodbold i det nye år.
Læs også: Niels Frederiksen om Uhre-salg: Lige nu hører jeg ingenting