
Brandvarme Benzema sætter ny personlig rekord
Karim Benzema har nettet 43 gange i 2021 for Real Madrid og det franske landshold. Det gør kalenderåret 2021 til franskmandens mest målrige, siden han kom til kongeklubben i 2009 fra franske Lyon.

Karim Benzema har på mange måder haft et ambivalent år.
Franskmanden blev for nylig kendt skyldig i medvirken til afpresning af sin tidligere holdkammerat Mathieu Valbuena. Men på grønsværen har den rutinerede angriber lavet mål på samlebånd for Real Madrid og det franske landshold.
Dommen i Benzema-sag er afsagt: Skyldig!
Benzema har i kalenderåret 2021 haft sin mest målrige sæson for klub og landshold, siden han kom til Real Madrid i 2009. Franskmanden har haft sidste fod på hele 43 scoringer i indeværende år. Det oplyser analysefirmaet OptaJose så Twitter.
Den 33-årige angriber er ligeledes topscorer i LaLiga med sine 11 scoringer, hvor Real Madrid også sidder på førstepladsen.
Benzema har i sin efterhånden lange Real Madrid-karriere scoret 295 mål i 577 optrædener.