AaB-profil: Selvfølgelig håber jeg på at komme videre
Den norske AaB-profil har efter et stærkt efterår ramt lidt en formnedgang igennem de seneste to kampe, men nordmanden håber på, at stærke præstationer i sæsonens første 15 kampe er nok til, at han blive sendt videre fra det nordjyske mandskab.
Efter fuld tid i sæsonens første 15 kampe, måtte norske Iver Fossum i sidste rundes kamp mod SønderjyskE udgå med en skade allerede efter 25 minutters spil.
I søndagens kamp mod F.C. København var den 25-årige midtbanespiller ikke nået at blive klar, og derfor måtte han for første gang i sæsonen sidde helt over. Den korte skadesperiode ændrer dog ikke på, at Fossum med seks mål har været en af efterårets profiler i Superligaen, og det håber han at kunne slå kapital på inden længe.
– Jeg vil gerne videre på et tidspunkt, så må vi se, om det bliver nu eller til sommer. Selvfølgelig håber jeg på at komme videre. Der er jo fortsat over en måned til, at vinduet åbner, så der kan nå at ske meget, siger Fossum til Nordjyske.
Fossum blev hentet til AaB fra tyske Hannover 96 tilbage i sommeren 2019, og i den tid er det i alt blevet til 77 kampe i Superligaen.