3F Superligaen

Brøndby-helt efter sejrsmål: Jeg var træt

Mikael Uhre scorede kampens eneste mål i Brøndby IF's 1-0 sejr over Randers FC søndag.

Mikael Uhre scorede for fjerde kamp i træk for Brøndby IF. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF vandt søndag over Randers FC med 1-0 hjemme på Brøndby Stadion, hvilket var vestegnsklubbens sjette sejr i træk i Superligaen.

Mikael Uhre scorede kampens eneste mål, hvilket bringer ham op på 11 scoringer og en foreløbig placering som topscorer i Superligaen. Brøndby-angriberen var dog godt brugt efter kampen.

– Jeg var træt, men jeg skulle bare ud og bruge al den energi, jeg havde tilbage efter en rigtig hård kamp mod Lyon i torsdags, siger Mikael Uhre til TV 3 Sport, hvor han derudover roser holdets præstation:

– Vi kæmpede som et hold, og alle fløj jo til højre og venstre for at få bolden clearet til sidst. Det er bare en så stor fornøjelse at være en del af.

Brøndby IF indtager en foreløbig tredjeplads i Superligaen efter sejren over Randers FC.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P