Europæisk Fodbold

Jon Dahls Malmö millimeter fra svensk mesterskab

Malmö FF vandt søndag aften over Kalmar FF i Allsvenskan, hvilket betyder, at de nu er tæt på det svenske mesterskab med en runde tilbage.

Søren Rieks spillede hele kampen for Malmö FF i 0-1 sejren over Kalmar FF. Foto: Patric Söderström/TT/Ritzau Scanpix.

Søndag aften var der vigtige point på spil, da Malmö FF, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner og Andreas Christiansen, Søren Rieks, Jonas Knudsen og Lasse Nielsen i truppen, spillede mod Kalmar FF i den næstsidste kamp i Allsvenskan. Her kunne Jon Dahls tropper spille sig millimeter tæt på det svenske mesterskab med en sejr efter Djurgårdens IF tidligere søndag tabte med 2-3 til Varbergs BoIS FC i den næstsidste spillerunde.

Allerede efter 12 minutter lignede det en drømmestart for Malmö FF, som fik tildelt et straffespark. Desværre for Jon Dahl brændte den kroatiske angriber Antonio Colak forsøget fra ellevemeterpletten.

Malmö måtte herefter vente helt til det 83. minut før forløsningen så kom. Norske Jo Inge Berget fik sendt bolden i kassen efter oplæg fra ghanesiske Malik Abubakarai og sendte den svenske klub på sejrskurs.

Det blev kampens eneste mål, hvilket betyder, at Malmö FF ligger på førstepladsen med 58 point med kun en runde tilbage. Jon Dahl Tomassons mandskab har dog muligheden for at kunne kalde sig svenske mestre allerede mandag, hvis AIK Stockholm ikke formår at slå IF Elfsborg på udebane.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P