3F Superligaen

Derfor slutter Superligaen før 1. Division i år

Den danske Superliga går på jule- og vinterferie, når mandagskampen mellem Vejle og FC Midtjylland er færdigspillet. Til gengæld fortsætter 1. Division yderligere én runde. Det skyldes et ønske om at spille pokalturneringens i weekenden frem for i hverdagene som hidtil.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når superligaspillerne i sidste weekend i november går på juleferie, kan de kigge misundeligt hos spillerne i 1. division.

For spillerne i landets næstbedste række venter nemlig endnu en runde, før også spillerne i 1. Division kan gå til pause.

For seks af klubberne i Superligaen og to af klubberne i 1. Division, er der dog ikke helt ferie endnu, når deres respektive ligaer går på pause. Der venter nemlig to opgør i Sydbank Pokalen for både Brøndby IF, FC Midtjylland, Randers FC, OB, SønderjyskE, Vejle, Hvidovre, Kolding IF i december.

– Datoplanen i de to rækker besluttes hver for sig på baggrund af, hvad klubberne indstiller, så det er ikke en præmis, at de skal afvikles ens, forklarer Peter Ebbesen fra Divisionsforeningens turneringsadministration til campo.dk

– Der har været et ønske om at prøve de dobbelte Sydbank Pokal-kvartfinaler af som weekendkampe fremfor på hverdage som førhen. Derfor slutter Superligaen et par uger før normalt, det kompenseres så via en tidligere forårsstart, lyder det videre fra Divisionsforeningen.

De første pokalkvartfinaler spilles den 4. og 5. december, mens der er returopgør den 10., 11. og 12. december.

I kvartfinalerne mødes:
Vejle – Kolding IF
SønderjyskE – Hvidovre IF
Brøndby IF – FC Midtjylland
Randers FC – OB

Også F.C. Københavns spillere har en enkelt kamp til gode efter afslutningen i Superligaen. De skal nemlig møde Slovan Bratislava i Conference League, før de kan sætte sig julefrokostbordene.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P