Premier League

Chelsea-profil om Tuchel: Du får ren besked!

Chelsea har stor succes i Premier League, og de forsvarende Champions League-vindere har en dygtig træner, hvis man skal tro profilen Mason Mount.

Chelsea's manager, Thomas Tuchel, er en god manager ifølge holdets engelske landsholdesspiller, Mason Mount. Foto: Ritzau Scanpix / Adrian DENNIS / AFP

Den engelske landsholdsspiller og Chelsea-profil, Mason Mount, har sammen med resten af London-mandskabet stor succes i Premier League.

I et interview med Sky Sports afslører han sæsonens store mission, hvilket er at vinde Premier League-titlen, og i samme interview roser han også klubbens tyske manager, Thomas Tuchel.

– Han er fantastisk at arbejde under. Han er meget intens, når kampene nærmer sig, men uden for banen er han meget stille og rolig. En du kan tale med, som lægger hånden omkring dig, siger Mount til Sky Sports.

Men tyskeren har også en hårdere side.

– Når du ikke performer, og han ikke er tilfreds med dig, så får du det at vide. Det er helt klart noget, der har holdt os oppe. Vi ved, hvad vi kan som hold, og hvis vi holder os til de simple ting, så kan vi også altid åbne forsvar og hold op, siger Mount.

Chelsea og Manchester United spiller søndagens hovedkamp i Premier League søndag klokken 17.30.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P