Premier League

Brentford endte sejrsløs stime mod Everton

Thomas Frank og Brentford kravlede op i tabellen, da Everton blev besejret i London.

Toney
Ivan Toney sikrede Brentford en 1-0 sejr over Everton. Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Frank og Brentford har ikke vundet en Premier League-kamp siden starten af oktober. En periode på i alt fem kampe uden sejr. Denne statistik blev der dog lavet om denne eftermiddag, da Everton kiggede forbi Brentford Community Stadium i London.

Her blev topscorer Ivan Toney den altafgørende faktor for Brentford, der kun stillede med Christian Nørgaard fra start blandt klubbens arsenal af danskere.

Toney scorede nemlig stensikkert fra det straffespark, som Andros Townsend begik mod den tidligere FC Midtjylland-spiller Frank Onyeka i det 24. minut. Et mål, der blev afgørende, da der ikke blev scoret mere i opgøret.

Sejren sender Brentford op på 12. pladsen i tabellen – forbi Southampton, Aston Villa og dagens gæster fra Everton.

Andetsteds var Kasper Schmeichel som vanligt i buret for Leicester, der hjemme tog imod sin tidligere succestræner Claudio Ranieri. Her startede hjemmeholdet klart bedst og kunne således gå til pause med en føring på 3-1 – blandt andet takket være to scoringer af Jamie Vardie.

I anden halvleg kom der spænding i opgøret, da Watford fik reduceret til 3-2, men det fik Leicester til at komme med et modsvar og lukke kampen til 4-2 ved en scoring af Ademola Lookman.

Læs også: Tottenham-kamp aflyst på grund af snekaos

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P