LaLiga

Atlético pligtsejrede mod Jønsson og Cádiz

Atlético Madrid holder sig til i toppen af LaLiga efter det søndag aften blev til en komfortabel sejr mod Cádiz på udebane.

Atlético
Atlético Madrid havde ingen problemer med Cádiz, som man kørte over i 2. halvleg. Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Den spanske LaLiga ser særdeles tæt ud i år, hvor flere hold blander sig i toppen af rækken. Heriblandt de forsvarende mestre Atlético Madrid, der søndag aften skulle forsøge at holde sig i den absolutte top, da man gæstede Cádiz, der havde danske Jens Jønsson med fra start på den centrale midtbane.

Her skulle vi helt frem til det 56. minut, før forhåndsfavoritterne bragte sig foran med 0-1 ved franske Thomas Lemar.

Blot 14 minutter senere ville en anden franskmand også lege med, da Antoine Griezmann gjorde det til 0-2. Sejren blev cementeret kort herefter, da indskiftede Ángel Correa hamrede kuglen i kassen til 0-3.

I slutminutterne blev der yderligere scoret to mål, hvorfor opgøret sluttede med en sejr på 1-4 til Atlético. Særligt Cádiz’ mål var et særligt et af slagsen, da Anthony Lozano forsøgte fra en umulig vinkel, der blev rettet af og gik ind bag en utilfreds Jan Oblak, der dermed ikke kunne holde clean sheet.

Sejren betyder, at Atlético Madrid ligger sig op på andenpladsen i LaLiga – blot et point efter ærkerivalerne Real Madrid. Førerholdet kan dog lægge yderligere afstand til Atlético, da Real Madrid klokken 21 spiller ude mod Sevilla.

Læs også: FC Barcelona stjæler tre point i Villarreal

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P