3F Superligaen

AaB-træner om forstærkninger: Forventer ikke store ændringer

AaB's succestræner, Martí Cifuentes, gør sig ikke de store forhåbninger om forstærkninger henover julepausen.

Martí Cifuentes er godt tilfreds med sin AaB-trup lige nu. Foto: Scanpix/ritzau.

AaB har før sidste spillerunde i efteråret haft stor succes og med en sejr søndag mod F.C. København, kan nordjyderne spille sig helt op på andenpladsen i Superligaen.

Det har skabt forhåbninger om yderligere ædelmetal til pokalskabet i Aalborg, men klubbens cheftræner har stor tillid til sin trup.

– Selvfølgelig kigger vi altid efter at forstærke truppen. Det er noget, vi nærmest snakker om dagligt, men i sidste uge havde vi et mere definerende møde, hvor vi fastlagde, hvilke spillere vi eventuelt skal gå efter. Vi ved, at vi må være klar på lidt af hvert, sådan som markedet er. Jeg forventer ikke de store ændringer i truppen, for jeg er som udgangspunkt tilfreds med den trup, vi har nu, siger Martí Cifuentes til nordjyske.dk.

AaB har vundet otte kampe, spillet fire uafgjorte og tabte fire kampe i Superligaen, og de spiller søndag aften mod FCK klokken 18.00.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P