3F Superligaen

Viborg og SønderjyskE er enige: Vil slutte året med sejr

Viborg FF tager søndag imod SønderjyskE i det, der for begges vedkommende er årets sidste kamp i Superligaen. Uafhængigt af hinanden kan de to mandskabers trænere blive enige om særligt én ting: En sejr i årets sidste kamp vil være vigtig.

Simon Poulsen og Lars Friis er helt og aldeles enige om +en ting. Foto: Claus Fiske/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mens Viborg har 19 point, er det kun blevet til ni af slagsen for SønderjyskE, men selvom de to hold adskiller sig ganske markant på pointfronten, er der også flere fællesnævnere for de to jyske klubber.

De er nemlig begge at finde i Superligaens bund-seks, ingen af dem kan endnu vide sig sikker på at undgå nedrykning, og begge har en negativ målscorer. Der er selvsagt også mange andre ligheder de to klubber imellem, og også når det kommer til holdenes ansvarshavende trænere, er der ligheder.

– Det er rigtig vigtigt for os alle sammen at slutte året godt. Vores præstation skal være i orden, og så vil det selvfølgelig lune med endnu en sejr. Vi går på ferie kort tid efter, og så er der længe til vi skal i kamp igen. Så det vil være godt for klubben, fansene, sponsorerne og alle omkring os at slutte ordentligt af, siger Viborg-cheftræner Lars Friis.

Den del af er de helt og aldeles enige i hos SønderjyskE, hvor det er den tidligere landsholdback, Simon Poulsen, der midlertidigt har overtaget træner-tøjlerne.

– Det vil betyde rigtig, rigtig meget at slutte godt af. Tre point vil selvfølgelig gøre tingene nemmere i tabellen, men det vil også betyde meget for selvtilliden og troen på overlevelse. Alt vil fortsat være muligt uanset resultat på søndag, men der er ingen tvivl om, at vi går efter sejren, siger SønderjyskE’s midlertidige træner Simon Poulsen.

De to mandskaber mødes i den ene af to tidligere Superligakampe søndag. Kampen spilles i Viborg klokken 14, og den kan ses på TV3 Sport.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P