Premier League

To afbrændere sikrede Leeds uafgjort mod Brighton

Brighton & Hove Albion tog lørdag aften imod Leeds United i en kamp, der blev defineret af personlige afbrændere og solidt målmandsarbejde i begge ender.

Neal Maupay brænder foran frit mål, i kampen mod Leeds United.

Trods en flot placering som nummer 9 i Premier League, har Brighton været i en forfærdelig stime, hvor holdet ikke har vundet de sidste syv kampe i ligaen.

Lørdag aften fik de så muligheden for at rette op på tendensen, da de tørnede sammen med Leeds United på Brightons hjemmebane Amex Stadium. 

Brightons topscorer Neal Maupay skulle have bragt holdet foran tidligt i kampen, men foran et frit mål, formåede franskmanden at levere en afbrænder af episke dimensioner. 

Hjemmeholdet mistede ikke modet af den grund og fortsatte fine offensive takter resten af halvlegen, men blev aldrig lige så farlige som ved Maupays chance

Ti minutter inde i anden halvleg var Maupay atter i fokus. Den 25-årige angriber fik endnu en gylden mulighed, da han fra det lille felt bankede bolden flere meter over mål. Der blev efterfølgende fløjtet for et særdeles tvivlsomt frispark, så havde Maupay sparket kuglen i nettet i stedet for op på øverste tribunerække, havde VAR formentlig underkendt forseelsen, og målet havde stået. 

Så fik angriberen ellers lov til at se resten af kampen fra bænken, da Graham Potter sendte hollandske Jurgen Locadia på banen i stedet.

Leeds havde ikke skyggen af målchancer, inden de hen mod slutningen af kampen diskede op med to særdeles kvalificerede afslutninger, som begge gange blev reddet af Brighton-målmanden Robert Sanchez.

Indskiftede Solly March var kort tid efter tæt på at hive sejren hjem til kystbyen, men målvogteren fra Leeds, Illan Meslier, hev ligeledes en redning op af hatten.

Kampen endte målløs, hvilket sender Brighton på 8. pladsen, en enkelt plads over Manchester United.

Læs også: Liverpool tromlede over Southampton

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P