LaLiga

Mavetarminfektion holder Hazard ude af Sevilla-kamp

Belgiske Eden Hazard er endnu ikke kommet sig tilstrækkeligt over den mavetarminfektion, som også holdt ham ude af sidste weekends kamp mod Granada.

Eden Hazard må endnu engang se til fra tribunen søndag. Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Eden Hazard har kun spillet 51 minutter i Real Madrids ni kampe i oktober og november, og det bliver ikke øget i søndagens kamp mod Sevilla.

Den belgiske landsholdsspiller var helt ude af sidste weekends kamp mod Granada, og selvom han på det seneste har trænet med i hovedstadsklubben, så er han ikke med i truppen, når Real Madrid søndag tager imod Sevilla hjemme på Bernabeu.

– Eden Hazard trænede i dag, men han har haft en mavetarminfektion og er ikke til rådighed. Federico Valverde er i truppen, for han har trænet og havde ingen problemer. Vi tager et kig på David Alaba i morgen, for han trænede i dag og havde ingen problemer, men der er en mulighed for, at han ikke kommer i aktion. Det er ikke en alvor [skade], for der er ingen skader på ledbåndene, fortæller Real Madrid manager Carlo Ancelotti.

Real Madrid skal i kampen mod Sevilla forsøge at forsvare sin nuværende førsteplads, mens gæsterne skal forsøge at overtage den selvsamme førsteplads fra hjemmeholdet. Det vil de gøre, hvis de tager alle tre point i den spanske hovedstad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P