Premier League

Mathias Jensen: Bevist vi er gode nok til Premier League

En imponerende start på sæsonen er blevet en smule mere lunken for Brentford på det seneste, men en af oprykkernes mange danskere, Mathias Jensen, mener, at klubben allerede har bevist, at de er gode nok til den bedste engelske række.

Mathias Jensen spillede fuld tid, da Brentford inden landskampspausen tabte 1-2 til Norwich. Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyoprykkede Brentford var efter de første syv kampe i Premier League at finde i den bedste halvdel af verdens – måske – bedste fodboldrække.

Siden er det blevet til fire nederlag i træk, inden de i sidste weekend, fik sat en prop i hullet med et 3-3-resultat ude mod bundholdet fra Newcastle United. Den sløje formkurve til trods mener Brentfords danske midtbanespiller, Mathias Jensen, dog, at klubben har lukket munden på kritikerne.

– Vi har bevist, at vi er gode nok til at være med i Premier League. Vi har hele tiden tænkt, at vi kunne gøre det godt. Selvfølgelig vil vi også løbe ind i vanskelige perioder igennem sæsonen, men måden, hvorpå klubben drives, og villigheden på holdet til at løbe, kæmpe og arbejde for hinanden vil bringe os langt. Vi har så meget tro på os selv, siger Mathias Jensen ifølge Daily Mail.

Jensen har indtil videre spillet syv af sæsonens første 12 kampe. Han startede sæsonen med at sidde ude med den skade, han pådrog sig i EM-semifinalen mod England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P