PSG om mulig Pochettino-exit: Vi vil ikke af med ham
Sportsdirektør i Paris Saint-Germain, Leonardo, afviser, at klubben skulle være i gang med at udskifte manager Mauricio Pochettino med Zinedine Zidane.
Der har den seneste tid været adskillige rygter omkring en transferkabale mellem Paris Saint-Germain og Manchester United. Mere præcis snak om at Pochettino skulle til Manchester United, der står uden manager efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær, mens Zinedine Zidane skulle afløse argentineren i Paris Saint-Germain. Men det afviser sportsdirektøren i den franske klub nu, skriver The Guardian.
– Vi ønsker ikke, at Pochettino tager afsted. Han har aldrig bedt om at tage afsted, og ingen klub har kontaktet os angående ham. Vi har stor respekt for Zinedine Zidane, for det han gjorde som spiller og træner, men jeg kan meget tydeligt fortælle dig, at der ikke er nogen kontakt, og at der ikke har fundet et møde med ham sted. Det er latterligt at forestille sig, at et møde med Zinedine Zidane kunne have fundet sted på et stort hotel i Paris foran alles øjne, siger Leonardo, der er sportsdirektør i klubben.
I Manchester sker der også ting, der tyder på, at Mauricio Pochettino heller ikke er på vej til United med det samme. Premier League-klubben skulle angiveligt være enig med Ralf Rangnick om, at tyskeren overtager roret fra konstituerede manager Michael Carrick sæsonen ud. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Manager-kabalen i United: Her er de 10 hotteste bud