International Fodbold

Ny kritik af Qatar – har benyttet tidligere CIA-officer til at udspionere FIFA

Der er meget kritik af Qatar og det forestående VM i efteråret 2022, og nu er det også kommet frem, at ørkenstaten har benyttet sig af en forhenværende CIA-agent til at spionere på de andre lande, der bød på VM tilbage i 2010.

Arrangørerne af næste års VM møder igen kritik. De har benyttet en spion til at sikre sig slutrunden tilbage i 2010. Foto: Ritzau Scanpix/ REUTERS/ Ibraheem Al Omari

Qatar har fået enorm kritik allerede før VM er sparket i gang, og flere og flere tager afstand fra landet, der har benyttet sig af migrantarbejdere til at bygge de helt nye VM-stadions, og som undertrykker flere menneskerettigheder.

Associated Press har nu afsløret, at Qatar tilbage i 2010 benyttede sig af en tidligere CIA-agent, Kevin Chalker, som udspionerede de andre lande i budrunden samt de nøglepersoner, der skulle være med til at vælge vinderen.

Medarbejdere i Chalkers firma har blandt andet benyttet sig af lister over telefonopkald fra mindst en top FIFA-official forud for 2010 afstemningen, viser efterforskningen.

Associated Press har interviewet Kevin Chalkers tidligere ansatte og har blandt andet også undersøgt kontrakter, fakturaer og e-mails.

Chalker, der i den pågældende periode åbnede kontor i Doha i Qatar og havde en mailadresse under den qatarske regering, har siden udtalt gennem en repræsentant, at hans firmaer aldrig har ’indledt sig på ulovlig overvågning’.

VM i Qatar afholdes fra 21. november til 18. december 2022, og det danske landshold har kvalificeret sig til turneringen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P