3F Superligaen

Fodboldekspert raser: Hands-kendelserne sejler

En omdiskuteret situation i aftenens superligaopgør tændte en ild under Stig Tøfting, med besøg fra Kent Nielsen i studiet rasede 'plæneklipperen' over det mulige straffespark.

Nicolai Poulsen brugte utilsigtet armen til at afværge en stikning i eget straffesparksfelt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

En høj bold dalede ned over AGF’s straffesparkfelt, hvor en uvidende Nicolaj Poulsen med en arm i 90 graders vinkel fra kroppen fik dirigeret bolden ud af farezonen.

I kampen var der mange appeller for straffespark fra Silkeborg-spillerne, men ingen reaktion fra kampens dommer eller VAR-vognen. Stig Tøfting lynede i studiet efter kampen.

– Det er håbløst. Der er jo klart straffespark. Den arm har ingenting at gøre der, den er i en unaturlig position. Han gør sig selv unaturligt bred. Igen kan vi bare sige, at de har hands-kendelser de sejler fuldstændig. I den ene kamp dømmer de den, og i den anden gør de ikke. Der er ingen linje i det her, sagde Stig Tøfting.

Mens Stig Tøfting ikke havde problemer med at skeje ud, så leverede Kent Nielsen et mere politisk korrekt svar på spørgsmålet.

– Jeg er lidt på linje (med Stig red.), men jeg er stoppet med at blive meget frustreret over det. På en måde er jeg meget glad, for at der ikke bliver dømt straffe. Jeg har sagt, at det er håbløst, at der er regler, hvor situationer som ikke er farlige muligheder kan give straffespark. Det skal ikke være kampafgørende. Jeg vil godt give Stig ret, men det er ikke, det vi snakker om, det er alle vores brændte chancer, siger Kent Nielsen i TV3Sport-studiet.

Læs også: Målmandsredninger blev afgørende i tilbudsorgie på Black Friday i Aarhus

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P