3F Superligaen

David Nielsen før skæbnekamp: Vi var langt væk og begravet

AGF har med fine resultater i de seneste superligakampe spillet sig nærmere sjettepladsen. Cheftræner David Nielsen mener, det er fantastisk, at muligheden stadig er der for top seks inden aftenens vigtige opgør mod Silkeborg IF

David Nielsen har valgt at udtage Jon Dagur Thorsteinsson til truppen
Foto: agf.dk

AGF fik en dårlig start på superligasæsonen og lå længe i bunden. Men med en opadgående formkurve på det seneste med uafgjort i Parken mod F.C. København og den flotte 3-0 sejr hjemme mod FC Midtjylland er der fornyet optimisme på Fredensvang inden aftenens yderst vigtige kamp mod Silkeborg i jagten på top seks.

Cheftræner David Nielsen mener, det er vildt, at AGF inden skæbnekampen mod Silkeborg overhovedet har muligheden for top seks ovenpå resultaterne tidligere i sæsonen, forklarer han til stiften.dk.

– Vi har jo bragt os selv i en situation, hvor vi er tilbage i det der top-seks-spil. Det er i sig selv vildt, for vi var langt, langt, langt væk og begravet på et tidspunkt. Det betyder så også, at kampene bliver større og større for hver runde, der bliver spillet. Vi ved, hvordan det er, når man har et efterslæb, og skal håbe på mirakler. Det er et pres, vi har spillet med og lykkedes under i de seneste kampe. Så ja, det er klart, at der for os er kæmpe forskel på at være syv eller et point efter Silkeborg efter den her kamp, siger han til avisen.

Kampen mod Silkeborg er populært sagt, det man kan kalde en vaskeægte seks-points-kamp, da Silkeborg er den direkte konkurrent i jagten på top seks for AGF. Derfor vil en sejr til aarhusianerne bringe dem blot et point efter aftenens modstander. Omvendt vil et nederlag gøre det yderst svært at nå top seks, indrømmer David Nielsen.

– Det bliver virkelig svært med et nederlag. At hente syv point på fem kampe er godt nok en udfordring. Vi er et godt sted som hold, men det er ikke lige nu, at problemerne er kommet til os. Det gjorde de tidligere i sæsonen. Vi fik så få point i starten i sæsonen, at det er fantastisk, at vi overhovedet står her og snakker om muligheden for top seks. Med de få mål, vi har lavet i sæsonen, burde vi ligge og kæmpe for at undgå nedrykning lige nu. Vi burde ikke være der, hvor vi er, siger cheftræneren ærligt.

Derfor mener David Nielsen også, at kampen i aften er ekstra vigtig for AGF. Han tror aarhusianernes energi og vilje bliver meget afgørende i jagten på en sejr over Silkeborg. Du kan se kampen i aften klokken 19 på TV3 Sport og Viaplay.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P