
Trænerrygte: PSG er i kontakt med fransk legende
Zinedine Zidane er angiveligt et brandvarmt emne, som kommende manager i Paris Saint Germain. Det skriver et fransk medie i dag.

Zinedine Zidane er efterhånden rygtet til et utal af klubber, hvor det senest var Manchester United, der blev nævnt. Men nu melder et fransk medie om, at den franske kulttræner har været i dialog med Paris Saint Germain i løbet af de seneste uger.
Der er tale om det franske medie Le Parisien, som meddeler, at Zidane angiveligt skulle være i tæt kontakt med den franske storklub.
For tiden er det argentinske Mauricio Pochettino, der fungerer som cheftræner for pariserklubben, men noget kunne tyde på, at hans tid i klubben ved at være ovre.
Læs også: DAGENS OVERBLIK: City vandt gigantmødet, rekord-Haller og corona invaderer Bayern