Champions League

United-kaptajn efter fyringen af Solskjær: Nu er det tid til at fokusere

Ifølge Manchester Uniteds anfører Harry Maguire har følelserne siddet uden på tøjet siden fyringen af Ole Gunnar Solskjær, men der er ikke tid til at hænge med hovederne, når de røde djævle møder Villareal i Champions League.

Manchester United og Villereal har mødt hinanden to gange i kalenderåret 2021, hvor det er blevet til hhv. 1-1 i Europa League og 2-1 til Manchester United i dette års Champions League. Foto: Ian Kington/AFP/Ritzau Scanpix

Med 48 udfordrende timer bag ham og resten af holdet, er Manchester Uniteds kaptajn Harry Maguire målrettet om at spille holdet videre til knockout-kampene i Champions League.

Med en sejr over møder Villereal på Estadio La Ceramica, vil det nemlig være en kendsgerning. Det bliver dog ovenpå et par udfordrende dage efter fyringen af Solskjær.

– I går talte vi om, hvor svær dagen havde været. Og i dag spiller vi med det mindset, at vi mangler én. Vi ved det er en stor kamp imod Villareal, så det er tid til at fokusere, og tid til at ændre det mindset for at vi kan forvandle vores ord til handling. Vi vil kæmpe for denne her klub og kæmpe for det nødvendige resultat, for at vi når vores mål, siger Harry Maguire på et pressemøde forud for kampen imod Villareal.

Sidst de to hold tørnede sammen var det en tæt kamp, indtil Ronaldo steppede op i overtiden og sikrede United sejren. Maguire forventer dermed, at de endnu engang får kamp til stregen.

– Vi kender dem fra de sidste kampe, og vi ved, at de har et godt hold. Vi ved, at vi skal spille godt for at slå dem, så vi skal sørge for, at alle er klar og presse hinanden til det. Vi er sammen om det her.

Læs også: INDBLIK: Solskjærs storhed og fald som manager i Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P