FCK forlænger med ung midtbanespiller
Daniel Haarbo har forlænget sin aftale med F.C. København til sommeren 2024.
En af fremtidens mulige midtbanespillere for førsteholdet i F.C. København Daniel Haarbo har netop lige forlænget sin kontrakt med klubben til sommeren 2o24. Det oplyser FCK på sin hjemmeside, hvor en glad hovedperson udtaler sig:
– Jeg er stolt af at blive i klubben og få forlænget min kontrakt. Det betyder rigtigt meget for mig, og det er en stor dag for mig og min familie, lyder det fra Haarbo der fortsætter:
– Jeg har været i det bedste udviklingsmiljø og haft dygtige trænere i hele min tid både i KB og siden i FCK Talent. Og jeg har lært en masse, jeg kan bruge fremover. Jeg skal stadig udvikle en masse ting i mit spil, og på seniorniveau er der selvfølgelig endnu større krav, men jeg er stadig i starten af min karriere og det skal nok komme med hårdt arbejde.
Læs også: Flere skadesproblemer i FCK: Håber ikke det er slemt
18-årige Daniel Haarbo har stadig sin debut til gode for førsteholdet, men har flere U-landskampe for CV’et for både U19- og U17-landsholdet.