LaLiga

Ancelotti: At være Real Madrid-træner er ikke svært

Carlo Ancelotti blev i sommers udnævnt som træner for de spanske giganter Real Madrid, hvor han opfatter sit job som værende lettere end så mange andres i fodboldverdenen. 

Carlo Ancelotti overtog trænersædet i Real Madrid i sommers, og har sidenhen været tilfreds med sit mandskab. Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix

Jobbet som træner for Real Madrid er og bliver en stilling med et pres uden sammenligning. Forventningerne fra fansene og klubben stræber mod himlen, men for den erfarne træner Carlo Ancelotti er opgaven lettere end så mange andre stillinger. 

– Det er ikke en svær opgave at være Real Madrid-træner. At være træner er svært. Hvis du kører et racerløb, er det bedre at køre en Ferrari end en Fiat 500. Det er lidt sådan, jeg har det med at træne Real Madrid. Alle trænere er under pres og trænere bliver fyret hele tiden. Det er en del af jobbet ligesom spændingen og ansvaret, der kommer ved at træne det bedste hold i verden, siger Carlo Ancelotti på et pressemøde op til onsdagens Champions League-opgør imod S. Tiraspol. 

Indtil videre er italieneren derfor ovenud tilfreds med det spillermateriale, han har overtaget.

– Mit omklædningsrum er fyldt med kvalitet, personlighed og harmoni. Jeg tror, at spillerne føler sig komfortable ved hinanden. Der er meget ungdom og entusiasme i gruppen. Jeg nyder at være træner for dem og har endnu ikke haft nogen former for problemer.

Real Madrid møder onsdag aften S. Tiraspol på udebane i Champions League, hvor Ancelotti og truppen kan sikre sig avancement med en sejr.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P