
Ronaldo: Ole Gunnar Solskjær er et fantastisk menneske
Cristiano Ronaldo er gået til tasterne på twitter, hvor han roser sin nu tidligere manager Ole Gunnar Solskjær.

Søndag gik den ikke længere for Ole Gunnar Solskjær, der efter en række dårlige resultater måtte forlade stillingen som manager i Manchester United.
Mandag er verdensstjernen Cristiano Ronaldo så gået til tasterne på twitter, hvor han sætter ord på sine tanker om den nu tidligere Manchester United-manager.
– Han var min angriber, da jeg først kom til Old Trafford. Da jeg sidenhen kom tilbage til Manchester United var han min træner.
– Men vigtigst af alt, så er Ole (Gunnar Solskjær, red.) et fantastisk menneske. Jeg ønsker ham alt det bedst i hvad end livet byder ham. Held og lykke, min ven. Du fortjener det, afslutter Ronaldo sit tweet med.
Læs også: Medie: Stor træner interesseret i Manchester United
Ole Gunnar Solskjær og Ronaldo nåede at spille på banen sammen i fire sæsoner i Manchester United fra 2003 til 2007. De nåede at vinde Premier League sammen i Ole Gunnars Solskjærs sidste sæson som spiller i 2006-2007.